Internettet, som vi kender det, er lavet for mennesker. Det vil sige, at ud over lidt HTML-kode, som computeren ganske vist kan bruge til at bestemme, hvad der er en overskrift, og hvad der er et link, er der ikke noget, som hjælper computeren til at forstå indholdet af en tekst. Det betyder, at når vi søger vha. links- og nøgleordsbaserede søgemaskiner, får vi ofte alt for mange svar, som vi ikke kan overskue. Alternativt får vi måske slet ikke noget svar, hvilket er lige så skidt! Samtidigt er søgemaskinerne meget følsomme overfor ordvalg og terminologi. Computeren forstår ikke betydningen af ordet, og ved eksempelvis ikke, at ”tivoli” og ”sommerland” er nært beslægtede begreber. Mennesket må desuden selv sortere i søgeresultater, hvilket let bliver meget tidskrævende.

Disse visioner kan sammenfattende udtrykkes som et ønske om at strukturere information og gøre information forståelig for computere såvel som for mennesker. Disse ændringer skal implementeres i et forsøg på at optimere bl.a. søgemulighederne på Internettet.

Ifølge ”Fremmedordbog” har substantivet semantik sin oprindelse i det græske sprog og betyder læren om ordenes betydning. Samme bog angiver, at adjektivet semantisk er ækvivalent med det danske ord betydningsmæssig

Det Semantiske Web og betydningen af semantik

Brugen af adjektivet semantisk i udtrykket Det Semantiske Web, er altså en måde, hvorpå det er muligt at beskrive (meningen med) visionen om Internettets mulige formåen i fremtiden.

XML: Et godt værktøj til beskrivelse af metadata. Er information opstillet i XML-format, kan computeren gå ind på en hjemmeside og bestemme, hvad der er telefonnumre, åbningstider, firmaets etableringsår osv. ONTOLOGIER: Behandler begreberne på nettet og relationerne imellem dem LOGIK: behandler den implicitte viden i ontologierne. Den afdækker altså relationer og inkonsistens og kan desuden underbygge de konklusioner, som computeren drager. AGENTER: Software, som handler fleksibelt og autonomt. Visionen er, at vi alle skal have personlige agenter, som i tilknytning til det semantiske web hjælper os med at arrangere og organisere dagligdagen.

Ønsket om at systematisere information er ikke noget nyt for mennesket. I takt med at verden ændres og udvikler sig, ændrer og udvikler brugen af ontologier sig også. Eksempelvis er der i dag brug for at systematisere information inden for datalogi, hvilket ikke var tilfældet for Aristoteles. Ontologier bruges inden for en række forskellige områder. Her kan bl.a. filosofiske, lingvistiske, logiske og datalogiske discipliner. Dette kan medføre, at begrebet inden for de forskellige discipliner opnår forskellige betydninger. Begrebet ontologi bliver altså brugt i meget forskellige sammenhænge og opnår derfor mange betydninger.

Man kan skelne mellem pragmatiske ontologier og filosofiske ontologier. En filosofisk ontologi anskuer verden på en bestemt måde, hvorimod en pragmatisk ontologi ikke er funderet på en specifik verdensanskuelse. I forbindelse med Det Semantiske Web arbejdes der med pragmatiske ontologier.