Computere og internet er et nyt medium, der har gjort ting vi kunne i forvejen smartere, hurtigere og mere omfattende. Men det har ikke blot været "magtens" redskab. IT-teknologien gik hurtigt fra at være universitetslegetøj, til at være praktisk anvendeligt i større sammenhænge, og ikke er efterhånden allestedsnærværende. Det har givet mulighed for at dokumentere og beskrive i langt større udbredning end nogensinde i verdenshistorien.

I dag er det at have en computer med internetforbindelse lige så naturligt, som at have fjernsyn. Men det er et kvalitativt anderledes medie og redskab, for selve computeren virker ikke uden software. Den der har kontrollen med softwaren har kontrollen med den måde vi bruger computeren på. Firmaer som Apple og Microsoft, står for størstedelen af de systemer der styrer vores computere, og de styresystemer er det vi kalder closed source - ingen adgang til koden der styrer computeren. Vi putter en CD-ROM i vores computer og den snurrer lidt og på "magisk" vis kan vi nu bruge den.

Open source er opstået som en modpol til denne tænkning. Koden skal være tilgængelig, så vi kan se hvad den gør. Ikke nødvendigvis for at kunne rette i den eller for at kopiere og bruge den i anden sammenhæng. Computeren som medie og redskab er så fundamentalt definerende et redskab for os, at det kan ejes af nogen. Og for at beskytte ideen om closed source har man opfundet et helt nyt juridisk begreb, intellectual properties, for at kunne beskytte sin kode.

Open source kode har indtaget internettet, og størsteparten af serverne på internettet kører med Open source programmer. Ubuntu, som er et af de mest anvendte Open source styresystemer baseret på Linux går sin sejrsgang over hele kloden. Open source er kommet for at blive.

Før jeg går igang, med at fortælle hvad open source er i IT sammenhæng, må jeg definere hvad software er, og hvad det gør. I de gode gamle dage skulle man have en blyant/skrivemaskine for at få skrevet sin viden ned. Det kan vi sætte op på følgende måde

Hardware → Viden

Vores viden var afhængig, af den hardware vi brugte. Man kunne vælge at skrive tingene i hånden eller købe en skrivemaskine - man valgte den hardware, man fandt passende. Nu er det hele digitaliseret. Vi bruger computeren til at få vores viden ud ført videre, men nu er der indført et ekstra led i processen

Hardware → Software → Viden

Softwaren bruges til at kanalisere hvores input til output, den skal være en ren kanal og ikke en forhindring. Så enkelt burde det være.

Hvad er Open Source - det digitale billede

Problemet med Closed Source software er, at vi ikke aner hvad den gør. Vi skal lægge vores tillid helt i hænderne på programmører og firmaer. Hvis en skrivemaskine gik i kludder, kunne vi med fingrene filtre armene ud fra hinanden, men hvis softwaren gør knuder hvad så?

Computerens hjerne (CPU'en) forstår kun et maskinsprog, et sprog der består af et virvar af nuller og et-taller. Det er alt for komplekst at arbejde med for programmørerne. Derfor bruger de et programmeringssprog (f.eks. C++ eller phyton), som simplificerer det så meget, at programmøren kan overskue det. Programmøren tager herefter sin kode, og oversætter (kompilerer) den til det sprog, computeren forstår.

Ide → Programmering → Kodeprogrammets oversætter → Kompiler → Maskinsprog → Nuller og Et-taller

I alle disse led er der mulighed for ikke bare menneskelige men også hardware fejl. Manglen af et kolon eller et komma kan medføre, at programmet ikke kan køres som det er tænkt.

Richard Stallmans store problem startede med en printer. På hans arbejdsplads havde de modtaget en ny "cutting edge" laser printer fra Xerox, og alle var begejstret. Det samme var Stallman lige indtil den dag, hvor printeren nægtede at printe. Stallman, der var programmør, blev irriteret, og ringede til Xerox for at få sendt driverens kildekode (programmering) til sig, så han kunne fixe problemet. Men de ville ikke udlevere den. Softwaren var blevet en forhindring for produktet. Siden dengang har Stallman været på et korstog mod lukket software. Hans passion for OpenSource er så stor, at han krævede sin biografi lagt ud på nettet som OpenSource - samtidig med, at den blev udgivet på almindelig vis.

"To understand the concept, you should think of free as in free speech, not as in free beer."

Det er vigtigt at påpege, at det ikke drejer sig om, at programmerne skal være gratis. Open Source drejer sig ikke om, at tingene ikke må koste noget, men at man har adgang til selve kildekoden - den kode programmøren skrev. Firmaer som RedHat, SUSE, Ubuntu og firefox giver alle sammen deres software væk, og alligevel har de millionomsætninger, og deres indtjening er stigende. Deres indtjening ligger ikke i at sælge software men at yde support. Alle, der kender det mindste til computere, kender til problemer, man ikke selv kan løse. Så ringer man til sine venner, søger på nettet eller går til en edbkyndig specialist - man søger support.

Open Source er ikke en ny ide, men et fundament for den vestlige verdens udvikling - et fundament der består af deling af viden og opdagelser. Johann Gutenbergs opfindelse fra 1455 - bogtrykkerkunsten - var startskuddet til vidensdeling til mange. Nu kunne man hurtigere og mere effektiv få sit budskab ud. Før skulle ens tekster kopieres af skrivere, hvilket ofte var katolske munke, der pga. af deres overbevisning valgte, hvad de ville skrive. Gutenberg's opfindelse ændrede dette radikalt, og forfatteren blev herre over sin egen tekst. Bogtrykkerkunsten konsoliderede med andre ord, de nationale sprogområder og opløste de kirkelige institutioners vidensmonopol.Viden blev delt med fornyet kraft og fundamentet for det europæiske samfund var blevet lagt. renæssancen startede.

Det blev helt naturligt, at videnskabsfolk og tænkere delte viden imellem hinanden. Dette kørte i århundreder, og Danmark blev arnestedet for et af de største Open Source projekter, verden til dato har set. Med oprettelsen af Niels Bohr instituttet startede der en kultur, hvor videnskabsfolk fra hele verden valfartede til Blegdamsvej i København for at være med i jagten på at forstå atomets verden. Den anden verdenskrig satte en brutal stopper for dette. Krigen og måske især udviklingen af atombomben blev den frie informations dødsstød.

På trods af at Sovjetunionen var allieret og en ligeværdig sejrherre i krigen, valgte de vestlige allierede at udelukke dem fra den nye viden. Allerede under krigen advarede Niels Bohr både Churchill og Rosevelt, at denne udelukkelse af Rusland ville medføre en splittet verden - en verden splittet af frygt og mistillid. Vi kender historien, jerntæppet sænkede sig, og et atomkapløb blev startet. Menneskeheden indførte en ny krigstilstand - den kolde krig.

Hvad ville der være sket, hvis vi bare havde delt den viden, vi havde om atomet - hvis vi havde ladet kilden være åben?

Måske er netop manglen på dialog og information selve problemet i konflikten mellem den vestlige og den arabiske verden. For hvis vi formåede at snakkede med hinanden i stedet for at kræve respekt og "vores ret", så kunne det være vi begyndte at forstå - og derfra kunne vinde anerkendelse fra hinanden. Forstå hinandens motiver og det der driver os - forstå kernen.

Hvad ville der være sket, hvis vi bare havde delt den viden, vi havde om atomet - hvis vi havde ladet kilden være åben?

Siden anden verdenskrig har viden været lukket inde af stater, organisationer, pengeinteresser og patenter. For mig drejer dette sig ikke om politik eller retten til at tjene penge, men hvad ideen, moralen og etikken er bag ejendomsret af den fysiske, biologiske og digitale verden vi omgiver os med. Historien viser, at lukket viden fører til frygt, forskansning og mistillid. Mange forfærdelige og forkerte beslutninger er blevet truffet på manglende viden.

Viden er alt for vigtig til at holde skjult

Hvor Open source drejer sig om selve softwaren, handler de åbne standarder om hvordan software kommunikerer med andet software. Lige så simpel som det er at afgøre om noget er Open source: Er der adgang til kildekoden?; lige så komlekst er det at finde ud af om noget er en åben standarder"

I danmark blev det i 2006 besluttet, at "statens brug af it, herunder brug af software, er baseret på åbne standarder" og at "alle digitale informationer og data findes i formater, der er baseret på åbne standarder" ( Se beslutningsforslag ). Den fulde ordlyd af forslaget kan du finde her.

Dette har IT- og telestyrelsen udmøntet i følgende rettesnore ( kilde ):

Bruce Perens, har i mange år advokeret for åbne standarder. Det var også Perens, der formulerede Open source definitionen, og sammen med Eric S. Raymond grundlagde The Open source initiative.

Herunder er Perens principper for Åbne standarder(egen oversættelse):