Computere og internet er et nyt medium, der har gjort ting vi kunne i forvejen smartere, hurtigere og mere omfattende. Men det har ikke blot været "magtens" redskab. IT-teknologien gik hurtigt fra at være universitetslegetøj, til at være praktisk anvendeligt i større sammenhænge, og ikke er efterhånden allestedsnærværende. Det har givet mulighed for at dokumentere og beskrive i langt større udbredning end nogensinde i verdenshistorien.
I dag er det at have en computer med internetforbindelse lige så naturligt, som at have fjernsyn. Men det er et kvalitativt anderledes medie og redskab, for selve computeren virker ikke uden software. Den der har kontrollen med softwaren har kontrollen med den måde vi bruger computeren på. Firmaer som Apple og Microsoft, står for størstedelen af de systemer der styrer vores computere, og de styresystemer er det vi kalder closed source - ingen adgang til koden der styrer computeren. Vi putter en CD-ROM i vores computer og den snurrer lidt og på "magisk" vis kan vi nu bruge den.
Open source er opstået som en modpol til denne tænkning. Koden skal være tilgængelig, så vi kan se hvad den gør. Ikke nødvendigvis for at kunne rette i den eller for at kopiere og bruge den i anden sammenhæng. Computeren som medie og redskab er så fundamentalt definerende et redskab for os, at det kan ejes af nogen. Og for at beskytte ideen om closed source har man opfundet et helt nyt juridisk begreb, intellectual properties, for at kunne beskytte sin kode.
Open source kode har indtaget internettet, og størsteparten af serverne på internettet kører med Open source programmer. Ubuntu, som er et af de mest anvendte Open source styresystemer baseret på Linux går sin sejrsgang over hele kloden. Open source er kommet for at blive.





